Den kolde krig
Historie — Den kolde krig: Geopolitik, atompolitik og systemkonkurrence (10. klasse+)
Del I — To forklaringsmodeller for Den kolde krig
Historiograferne er uenige om hvad der primært drev Den kolde krig:
| Model | Argument | Repræsentanter |
|---|---|---|
| Ideologisk | Konflikten var grundlæggende en kamp mellem kapitalisme og kommunisme — to uforenelige verdensanskuelser | Walter LaFeber, Melvyn Leffler |
| Geopolitisk | Krigen var en magtpolitisk konkurrence — to supermagter fyldte vakuumet efter 2. Verdenskrigs sammenbrud af de europæiske imperier | George Kennan, Kenneth Waltz |
| Misperception | Begge sider misforstod konstant den andens intentioner og drev konflikten eskalering ved fejltagelse | Robert Jervis |
Diskussionsspørgsmål: Er det muligt at adskille ideologi og magtinteresse i Den kolde krig — eller er de uadskilleligt forbundne?
Del II — Atomafskrækkelsens logik og paradokser
MAD og 'Second Strike Capability'
MAD (Mutually Assured Destruction) forudsætter at begge parter kan overleve et første angreb og stadig svare effektivt tilbage (Second Strike Capability). Ellers ville en af parterne have incitament til at slå først.
Dette skabte:
- Ubåde med missiler: Næsten umulige at opdage og tilintetgøre — garanterede second strike
- Launch-on-Warning: Systemer der automatisk affyrer gengældelsesvåben ved detektion af indgående missiler
- Dead Hand: Sovjet-system der automatisk ville affyre atommissiler selv uden menneskelig kommando
Cubakrisen som case
Analyser de tre niveauer af beslutningstagning i Cubakrisen:
| Niveau | Aktør | Nøglebeslutning |
|---|---|---|
| Politisk | Kennedy / Khrustsjov | Valg af flådeblokade frem for luftangreb |
| Militært | McNamara / Malinovsky | Operationel kontrol af flåde og missiler |
| Taktisk | U-2 piloter / Arkhipov | Individuelle beslutninger i kritiske øjeblikke |
Opgave 1 — Kildeanalyse
Uddrag fra George Kennans 'Long Telegram' (22. februar 1946):
"Sovjet-magten (...) er ikke skemalagtigt eventyrlysten (...) Det er meget følsomt over for logikken i styrke. Af den grund kan det let trækkes tilbage — og sædvanligvis gør det det — når stærk modstand mødes på ethvert punkt. (...) Vellykket Sovjet-politik over for Vesten vil (...) kræve langvarig og opmærksom inddæmning af russiske ekspansive tendenser."
- Hvad var Kennans centrale argument om Sovjet-unionens karakter?
_____________________________________________
_____________________________________________
- Hvad er den strategiske konsekvens Kennan drager af sin analyse?
_____________________________________________
- Hvad er begrænsningerne ved Kennans 'containment'-tænkning set i bakspejlet?
_____________________________________________
_____________________________________________
Del III — Proxy-krige og imperialisme-kritikken
Den 'imperialistiske' tolkning
Mange historikere — særlig fra syd og øst — kritiserer den traditionelle vestlige fortælling om Den kolde krig:
- Korea og Vietnam var ikke blot proxy-krige men også kolonialistiske interventioner
- USA's støtte til autoritære regimer (Sydvietnam, Sydkorea, Iran under shahen, Pinochet i Chile) underminerede demokrati-argumentet
- Millioner af civile i ikke-vestlige lande betalte prisen for supermagnernes geopolitiske spil
Diskussionsspørgsmål: Er det retfærdigt at beskrive USA's koldkrigspolitik som imperialistisk? Hvad taler for og imod?
Del IV — Koldkrigens afslutning: Struktur eller aktør?
Debatten om koldkrigens afslutning handler om hvad der primært forklarede Sovjet-Unionens sammenbrud:
| Forklaring | Argument | Problem |
|---|---|---|
| Strukturel | Systemisk ineffektivitet: planøkonomi, rustningskapløbets dræning, multietnisk imperie | Forklarer ikke tidspunktet — systemer kan overleve i årtier |
| Aktørdrevet | Gorbatsjovs valg om ikke at bruge tanks i 1989 var afgørende | Én mands beslutning ændrede historien — men var det tilfældigt? |
| Reagans pres | Reagan accelererede med SDI og rustningskapløbet bevidst for at ruinere Sovjet | Sovjet-økonomi var allerede i krise før Reagan |
| Folkelig pres | Polsk Solidaritet, ungarske reformer, DDR-demonstrationer | Kræver en forklaring på hvorfor det fungerede i 1989 og ikke i 1956 |
Opgave 2 — Komparativ analyse
Sammenlign Ungarnopstanden (1956) og Berlinmurens fald (1989):
| Aspekt | Ungarnopstanden 1956 | Berlinmurens fald 1989 |
|---|---|---|
| Sovjet-reaktion | ||
| Vestens reaktion | ||
| Outcome | ||
| Gorbatsjovs rolle |
Hvad forklarer den dramatisk anderledes Sovjet-reaktion?
_____________________________________________
_____________________________________________
Del V — Danmark og NATO's nukleare dilemmaer
Danmarks officielle politik under Den kolde krig:
- Kernevåbenforbehold: Ingen atomvåben på dansk jord i fredstid
- Basisforbehold: Ingen permanente udenlandske militærbaser
Men i Grønland:
- Thule Air Base (1951–): Strategisk BASE med radar og B-52-bombefly
- Operation Chrome Dome: Konstant patrulje af atomvæbnede fly over Grønland
- Thule-ulykken 1968: B-52 styrtede ned med 4 atomvåben — alle blev ødelagt ved nedslaget, og plutonium blev spredt over isen
Den danske befolkning kendte ikke til atomvåbnene — det kom frem i 1995.
Opgave 3 — Essay (valgfrit)
Vælg én problemformulering:
a) "I hvilken grad var Den kolde krigs afslutning forudbestemt af strukturelle faktorer — og i hvilken grad var den afhængig af Gorbatsjovs personlige valg?" Diskuter med udgangspunkt i systemteoretiske og aktørbaserede forklaringsmodeller.
b) "Var MAD en stabil fredsdoktrin, eller var den en doktrin der forudsatte rationel adfærd i irrationelle situationer?" Brug Cubakrisen og B-59-episoden som cases.
c) "Var USA's koldkrigspolitik konsistent med dets erklærede demokratiske værdier?" Diskuter med udgangspunkt i proxy-krige og regimestøtte i den ikke-vestlige verden.
Lærervejledning
- Forberedelse: Introducer Kennans Long Telegram og MAD-doktrinen. Diskuter hvad 'rationel aktør' betyder i en atomkrigskontekst.
- Differentiering: Nemmere — fokus på Cuba og Gorbatsjov. Sværere — Waltz, Fukuyama og imperialismeteorien.
- Tid: 75 min (essay kan gives som hjemmeopgave)