Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______
Maja er 9 ĂĽr og elsker at tĂŚnke over, hvorfor sne er kold, og sort asfalt er varm. Hendes lĂŚrer fortĂŚller hende om albedo â jordens evne til at reflektere sollys. Maja opdager, at hvid is sender meget sollys tilbage, men nĂĽr isen smelter, bliver jorden mørkere og varmes op endnu mere.
Kapitel 1: Refleksion og sollys
Maja undersøger, hvor meget sollys forskellige overflader reflekterer.
1Frisk sne reflekterer 850 ud af 1 000 dele af sollyset. Hvor mange dele reflekterer 3 lige store sneflader sammen?
2En mørk havoverflade reflekterer kun 60 ud af 1 000 dele. Hvis sne reflekterer 850, hvor meget mere reflekterer sne end hav?
3En grĂŚsmark reflekterer 250 dele ud af 1 000. Hvis 5 grĂŚsmarker reflekterer lige meget, hvor mange dele reflekterer de sammen?
4En isflade reflekterer 700 dele ud af 1 000. Hvis isfladen deles i 7 lige store zoner, hvor mange dele reflekterer hver zone?
5En sneoverflade reflekterer â
af sollyset. Hvis der rammer 1 000 watt sollys, hvor mange watt reflekteres?
6Et rektangulÌrt isflage er 12 km bredt og 25 km langt. Hvad er arealet i km²?
7Solen sender 1 360 watt pr. kvadratmeter mod jorden. Hvis en hvid overflade reflekterer ž, hvor mange watt reflekteres?
8I 1980 var Arktis' isdÌkke 7 500 000 km². I 2020 var det 4 200 000 km². Hvor mange km² is er forsvundet?
Kapitel 2: Albedo-vĂŚrdier
Maja lĂŚrer, at forskellige overflader har forskellige albedo-vĂŚrdier â et mĂĽl for, hvor meget lys de reflekterer.
9En overflade med albedo 0,80 reflekterer 80 % af sollyset. Hvis 2 500 watt sollys rammer overfladen, hvor mange watt reflekteres?
10En skov har albedo 0,15 og reflekterer 150 watt af 1 000 watt. En ørken har albedo 0,40 og reflekterer 400 watt. Hvor mange watt mere reflekterer ørkenen end skoven?
11Asfalt har albedo 0,05. Hvis 3 parkeringspladser med asfalt hver reflekterer 50 watt, hvor mange watt reflekterer de sammen?
12En by reflekterer 180 watt af 1 200 watt sollys. Hvor mange watt svarer det til pr. 100 watt sollys?
13Havet dÌkker ž af jordens overflade. Hvis jordens overflade er 510 millioner km², hvor mange millioner km² er dÌkket af hav?
14En cirkulĂŚr sø har en diameter pĂĽ 8 km. Hvad er arealet? (Brug Ď â 3)
15En gletscher mister 45 meter is pr. ĂĽr. Hvor mange centimeter er det pr. ĂĽr?
16I 1990 mülte man en albedo pü 0,62 for Grønlands is. I 2020 var den faldet til 0,55. Hvor meget er albedoen faldet med?
Kapitel 3: Is der smelter
Maja ser, hvordan smeltende is ĂŚndrer albedoen og skaber en ond cirkel â mindre is betyder mindre refleksion, som betyder mere varme.
17En isflade smelter med 320 meter pr. ĂĽr. Hvor mange meter smelter den pĂĽ 8 ĂĽr?
18En gletsjer var 1 500 meter tyk i 1980. I 2025 er den kun 980 meter tyk. Hvor mange meter tykkere var den i 1980?
19Hver km² smeltet is betyder, at 680 watt ekstra sollys absorberes pr. m². Hvis 5 km² is smelter, hvor mange watt ekstra absorberes pr. m²?
20Et isomrüde pü 3 600 km² smelter over 6 ür. Hvor mange km² smelter i gennemsnit pr. ür?
21Af den is, der smelter i Arktis, er â
hav-is. Hvis der smelter 600 km² is i alt, hvor mange km² er hav-is?
22En trekantet isflage har en grundlinje pü 10 km og en højde pü 6 km. Hvad er arealet?
23Temperaturen i Arktis stiger med 0,4 °C pr. ürti. Hvor mange grader stiger den pü 5 ürtier?
24I 1979 var Arktis' is 16 800 km² tyk i gennemsnit. I 2019 var den 12 400 km² tyk. Hvad er forskellen?
Kapitel 4: Albedo og fremtiden
Maja tĂŚnker pĂĽ, hvordan vi kan beskytte isen og bevare jordens refleksionsevne.
25En by maler 4 500 m² mørke tage hvide, sü de reflekterer mere sollys. Hvis hvert tag er 150 m², hvor mange tage males hvide?
26Verdens isflader reflekterede 850 000 terajoule sollys i 1980. I 2020 reflekterer de kun 720 000 terajoule. Hvor mange terajoule mindre reflekteres?
27En hvid overflade reflekterer 6 gange mere sollys end en sort. Hvis den sorte reflekterer 140 watt, hvor mange watt reflekterer den hvide?
28Et forskningshold mĂĽler albedo pĂĽ 9 punkter. De fĂĽr vĂŚrdierne: 0,80, 0,75, 0,82, 0,78, 0,79, 0,81, 0,77, 0,76, 0,80. Hvor mange punkter har en albedo pĂĽ prĂŚcis 0,80?
29En isflade reflekterer â
af sollyset. Efter smeltning reflekterer havet kun â
. Hvilken brøk af sollyset absorberes nu, som før blev reflekteret? (â
â â
)
30đ§Š Problemløsning â Grubleren! En isflade pĂĽ 200 km² har albedo 0,80. Den reflekterer altsĂĽ 80 % af sollyset. Hvert km² modtager 1 000 watt sollys pr. time. Hvor mange watt reflekteres i alt pr. time? NĂŚste ĂĽr smelter Âź af isen, og den smeltede del fĂĽr albedo 0,10. Hvor mange watt reflekteres nu i alt pr. time?
LĂŚrervejledning
Svar:
1. 2 550 | 2. 790 | 3. 1 250 | 4. 100 | 5. 800 watt | 6. 300 km² | 7. 1 020 watt | 8. 3 300 000 km² | 9. 2 000 watt | 10. 250 watt | 11. 150 watt | 12. 15 watt | 13. 382,5 millioner km² | 14. 48 km² | 15. 4 500 cm | 16. 0,07 | 17. 2 560 meter | 18. 520 meter | 19. 3 400 watt pr. m² | 20. 600 km² | 21. 500 km² | 22. 30 km² | 23. 2,0 °C | 24. 4 400 km² | 25. 30 tage | 26. 130 000 terajoule | 27. 840 watt | 28. 2 punkter | 29. 7/10 | 30. 200 à 1 000 à 0,80 = 160 000 watt reflekteres før. Efter smeltning: 150 km² is à 1 000 à 0,80 = 120 000 watt + 50 km² hav à 1 000 à 0,10 = 5 000 watt = 125 000 watt i alt.
Faglige mül: Plus/minus med store tal, gange, division, brøker, procent, geometri (areal af rektangel, trekant, cirkel), lÌngde, talmønstre, ürstal, problemløsning med flere trin.
Differentiering:
- Let: Brug simplere tal (f.eks. albedo 0,50 i stedet for 0,80) og fĂŚrre kapitler.
- SvĂŚr: Lad eleverne beregne albedo-ĂŚndringer over tid og tegne grafer over refleksionsforskelle.
Tema-forbindelse: Eleverne forstĂĽr albedo-effekten â hvordan hvide overflader reflekterer sollys og mørke absorberer det â og hvorfor smeltende is skaber en selvforstĂŚrkende opvarmning.