Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______
Maja er 9 Ă„r og har hĂžrt om forskere, der borer dybt ned i isen pĂ„ GrĂžnland og Antarktis for at finde ud af, hvordan klimaet var for tusindvis af Ă„r siden. Iskerner er som en tidsmaskine â lagene i isen fortĂŠller om temperatur, COâ og vulkanudbrud fra fortiden.
Kapitel 1: Boring i isen
Maja lĂŠrer om, hvordan forskere borer iskerner op fra dybt nede i iskapperne.
1En iskerne fra GrĂžnland er 3 200 meter lang. En anden er 2 850 meter. Hvor mange meter lĂŠngere er den fĂžrste kerne?
2Forskere borer 150 meter pr. dag. Hvor mange meter borer de pÄ 5 dage?
3En iskerne vejer 450 kg pr. meter. Hvor meget vejer en 8 meter lang iskerne?
4En isboring nÄr 2 400 meter ned pÄ 16 dage. Hvor mange meter borer de i gennemsnit pr. dag?
5Af en iskerne pĂ„ 3 600 meter er ÂŒ fra de sidste 100 Ă„r. Hvor mange meter is dĂŠkker de sidste 100 Ă„r?
6BorrĂžret har en diameter pĂ„ 12 cm. Hvad er omkredsen af borrĂžret? (Brug Ï â 3)
7En iskerne opbevares ved â25 °C. Udenfor er det â18 °C. Hvor mange grader koldere er det i opbevaringen?
8I 1966 borede forskere den fĂžrste dybe iskerne pĂ„ GrĂžnland â 1 390 meter. I 1996 borede de en ny kerne pĂ„ 3 200 meter. Hvor mange meter lĂŠngere var den nye kerne?
Kapitel 2: Isens lag â et klimaarkiv
Maja opdager, at hvert lag i isen fortĂŠller om et bestemt Ă„r â ligesom Ă„rringe i et trĂŠ.
9Et lag is reprĂŠsenterer 1 Ă„r. En iskerne har 800 lag i de Ăžverste 400 meter. Hvor mange lag er der pr. meter i gennemsnit?
10En iskerne har 1 200 synlige lag i de Ăžverste 600 meter. De nederste 600 meter har kun 300 lag. Hvor flere lag er der i de Ăžverste 600 meter end i de nederste?
11Hvert Är danner et lag is pÄ 0,5 meter. Hvor tyk bliver isen efter 12 Är?
12En iskerne dĂŠkker 110 000 Ă„r. Hvis kernen er 2 750 meter lang, hvor mange meter is reprĂŠsenterer hvert 100 Ă„r i gennemsnit?
13Af de Ă„rlige lag i en iskerne er â
fra holocĂŠntiden (de sidste 11 700 Ă„r). Hvis kernen har 1 200 lag, hvor mange lag er fra holocĂŠntiden?
14Et rektangulĂŠrt snit af en iskerne er 5 cm bredt og 18 cm langt. Hvad er arealet af snittet?
15Et islag fra Ă„r 0 er 0,5 meter tykt. Et lag fra Ă„r 2024 er 0,8 meter tykt. Hvor meget tykkere er det nyere lag?
16I 1970'erne begyndte man at datere iskerner med isotoper. I 1980'erne forbedredes metoden. I 1990'erne blev den endnu mere prĂŠcis. Hvert Ă„rti blev datoen 15 % mere prĂŠcis. Hvis prĂŠcisionen i 1970'erne var 80 Ă„r, hvad er den omtrentlige prĂŠcision i 1990'erne? (80 â 68 â 58)
Kapitel 3: COâ og temperatur i isen
Maja ser, hvordan iskerner afslĂžrer, at COâ-niveauet og temperaturen altid har fulgt hinanden.
17En iskerne viser, at COâ-niveauet var 280 ppm for 1 000 Ă„r siden. I dag er det 420 ppm. Hvor mange ppm er det steget?
18For 20 000 Är siden var temperaturen 6 °C lavere end i dag. Hvis temperaturen i dag er 15 °C i gennemsnit, hvad var den for 20 000 Är siden?
19En iskerne viser 8 temperaturmĂ„linger fra fortiden: â2 °C, 1 °C, â1 °C, 3 °C, 0 °C, 2 °C, â3 °C, 4 °C. Hvad er den samlede sum af disse temperaturer?
20En iskerne dÊkker 120 000 Är fordelt pÄ 6 lige store perioder. Hvor mange Är dÊkker hver periode?
21Af den COâ, der findes i luften i dag, er â
kommet fra fossile brĂŠndstoffer. Hvis der er 480 ppm COâ i alt, hvor mange ppm kommer fra fossile brĂŠndstoffer?
22Et cirkulĂŠrt tvĂŠrsnit af en iskerne har en diameter pĂ„ 10 cm. Hvad er arealet? (Brug Ï â 3)
23Et islag fra en vulkanudbrudsperiode er 2,4 mm tykt. Et normalt lag er 0,8 mm tykt. Hvor mange gange tykkere er vulkanlaget?
24I 1850 var COâ-niveauet 280 ppm. I 1950 var det 310 ppm. I 2024 var det 420 ppm. Hvor meget er COâ steget fra 1850 til 2024?
Kapitel 4: Iskerner og fremtiden
Maja tÊnker pÄ, hvad iskernerne fortÊller os om fremtiden, og hvorfor de er sÄ vigtige for at forstÄ klimaforandringer.
25Et forskerhold analyserer 6 iskerner, der hver er 2 500 meter lange. Hvor mange meter is analyserer de i alt?
26Den ĂŠldste iskerne er 800 000 Ă„r gammel. En nyere kerne er 130 000 Ă„r yngre. Hvor gammel er den nyere kerne?
27En iskerne viser, at temperaturen stiger 3 gange hurtigere i Arktis end globalt. Hvis den globale stigning er 0,2 °C pr. Ärti, hvor mange grader stiger det i Arktis pr. Ärti?
28Et laboratorium analyserer 960 prÞver fra en iskerne over 12 mÄneder. Hvor mange prÞver analyseres pr. mÄned?
29En iskerne viser, at â
af de sidste 100 Ärs opvarmning er sket efter 1980. Hvis den samlede opvarmning er 5 °C, hvor mange grader er sket efter 1980?
30𧩠ProblemlĂžsning â Grubleren! En iskerne fra Antarktis er 2 800 meter lang og dĂŠkker 800 000 Ă„r. Hvert meter is reprĂŠsenterer ca. 286 Ă„r. Forskere finder et lag med hĂžjt COâ-niveau ved 1 400 meter dybde. Hvor mange Ă„r tilbage i tiden reprĂŠsenterer dette lag? Hvis COâ-niveauet i dette lag er â
af dagens 420 ppm, hvad var COâ-niveauet dengang? Hvor meget er det steget siden da?
LĂŠrervejledning
Svar:
1. 350 meter | 2. 750 meter | 3. 3 600 kg | 4. 150 meter pr. dag | 5. 900 meter | 6. 36 cm | 7. 7 grader | 8. 1 810 meter | 9. 2 lag pr. meter | 10. 900 flere lag | 11. 6 meter | 12. 250 meter pr. 100 Ă„r | 13. 1 000 lag | 14. 90 cmÂČ | 15. 0,3 meter (30 cm) | 16. Ca. 58 Ă„r | 17. 140 ppm | 18. 9 °C | 19. 4 °C | 20. 20 000 Ă„r | 21. 180 ppm | 22. 75 cmÂČ | 23. 3 gange | 24. 140 ppm | 25. 15 000 meter | 26. 670 000 Ă„r | 27. 0,6 °C | 28. 80 prĂžver | 29. 2 °C | 30. 1 400 Ă 286 = 400 400 Ă„r tilbage. COâ dengang: â
Ă 420 = 140 ppm. Steget med: 420 â 140 = 280 ppm.
Faglige mÄl: Plus/minus med store tal, gange, division, brÞker, geometri (areal, omkreds), lÊngde, vÊgt, Ärstal, talmÞnstre, problemlÞsning med flere trin.
Differentiering:
- Let: Brug kortere iskerner og simplere tal, og spring de dybere brĂžker over.
- SvĂŠr: Lad eleverne beregne, hvor lang tid det tager at bore en kerne ved forskellige hastigheder, og sammenligne iskerner fra GrĂžnland og Antarktis.
Tema-forbindelse: Eleverne lĂŠrer, hvordan iskerner fungerer som et klimaarkiv, og hvordan fortidens COâ-niveauer og temperaturer kan hjĂŠlpe os med at forstĂ„ fremtidens klimaforandringer.
