Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______
Maja er 9 Ă„r og tĂŠnker pĂ„, hvordan verden vil se ud, nĂ„r hun bliver voksen. Forskerne har mange forskellige forudsigelser om fremtidens klima â nogle bekymrende og nogle hĂ„befulde. Maja vil gerne forstĂ„, hvad tallene fortĂŠller os om fremtiden.
Kapitel 1: Temperatur i fremtiden
Maja undersĂžger, hvor meget temperaturen kan stige i fremtiden, afhĂŠngigt af vores handlinger.
1Den globale temperatur er steget med 1,2 °C siden 1850. Hvis den stiger med yderligere 1,8 °C i 2050, hvad er den samlede stigning?
2I 2020 var den gennemsnitlige globale temperatur 15,2 °C. Et scenarie forudsiger 16,5 °C i 2050. Hvor mange grader stiger temperaturen?
3En by oplevede 28 hedebĂžlgedage i 2020. I 2050 forventes 42 hedebĂžlgedage. Hvor flere hedebĂžlgedage er der i 2050?
4Den globale temperaturstigning fordeles pÄ 5 regioner med lige stor stigning. Hvis den samlede stigning er 2,5 °C, hvor mange grader stiger hver region?
5Af den forventede opvarmning i 2050 er â
skyldes COâ-udledning. Hvis den samlede opvarmning er 2,0 °C, hvor mange grader skyldes COâ?
6Et rektangulĂŠrt kort over fremtidige temperaturzoner er 18 cm bredt og 25 cm langt. Hvad er arealet?
7I Arktis stiger temperaturen 3 gange hurtigere end globalt. Hvis den globale stigning er 0,3 °C pr. Ärti, hvor mange grader stiger det i Arktis pr. Ärti?
8I 2000 var der 15 ekstreme hedebĂžlger pr. Ă„rti. I 2020 var der 22. I 2040 forventes der 30. Hvor flere hedebĂžlger forventes i 2040 sammenlignet med 2000?
Kapitel 2: Havstigning og ekstremt vejr
Maja ser pÄ, hvordan havstigning og ekstremt vejr vil pÄvirke fremtiden.
9Havet forventes at stige 30 cm i 2050. Hvis 8 kystbyer pÄvirkes lige meget, hvor mange cm havstigning oplever hver by i gennemsnit?
10I 2020 var havstigningen 20 cm siden 1900. I 2050 forventes den at vĂŠre 30 cm. Hvor mange cm stiger havet fra 2020 til 2050?
11En stormflod kan hĂŠve vandet 350 cm over normalt. Hvis 6 stormfloder rammer i et Ă„rti, hvor mange cm hĂŠver stormfloderne vandet i alt?
12Et dige skal beskytte 24 000 mennesker fordelt pÄ 8 byer. Hvor mange mennesker beskytter hvert dige i gennemsnit?
13Af de mennesker, der rammes af havstigning, er â
i Asien. Hvis 180 millioner mennesker rammes i alt, hvor mange millioner er i Asien?
14Et oversvĂžmmet omrĂ„de har form som en cirkel med en diameter pĂ„ 12 km. Hvad er arealet? (Brug Ï â 3)
15En orkan bevÊger sig med 25 km/t. Hvor langt bevÊger den sig pÄ 9 timer?
16I 2000 var der 5 store orkaner pr. Ă„r. I 2020 var der 8. I 2040 forventes der 12. Hvor flere orkaner forventes i 2040 end i 2000?
Kapitel 3: Is og gletsjere
Maja lĂŠrer om, hvordan isen i Arktis og Antarktis vil forsvinde i fremtiden.
17Arktis' is smelter med 12 800 kmÂČ pr. Ă„rti. Hvor mange kmÂČ smelter der pĂ„ 5 Ă„rtier?
18En gletsjer i GrĂžnland mister 280 milliarder ton is pr. Ă„r. I 2050 forventes tabet at vĂŠre 420 milliarder ton. Hvor mange milliarder ton mere mister den i 2050?
19Antarktis mister 150 milliarder ton is pr. Är. Hvor mange milliarder ton mister den pÄ 7 Är?
20En gletsjer var 4 500 meter tyk. Den mister 45 meter pr. Ă„rti. Hvor mange Ă„rtier tager det, fĂžr den er halveret?
21Af den is, der smelter i verden, er â
fra GrĂžnland. Hvis der smelter 1 200 milliarder ton is i alt, hvor mange milliarder ton kommer fra GrĂžnland?
22Et trekantet isomrÄde har en grundlinje pÄ 20 km og en hÞjde pÄ 15 km. Hvad er arealet?
23Havet stiger med 3,4 mm pr. Är. Hvor mange centimeter stiger det pÄ 10 Är?
24I 2000 var Arktis' is 6 200 000 kmÂČ. I 2020 var den 4 800 000 kmÂČ. I 2040 forventes den at vĂŠre 3 500 000 kmÂČ. Hvor mange kmÂČ is er forsvundet fra 2000 til 2040?
Kapitel 4: HĂ„b for fremtiden
Maja opdager, at fremtiden ikke kun er mĂžrk â der er ogsĂ„ hĂ„b, hvis vi handler nu.
25Verden investerer 4 200 milliarder kroner i grÞn energi pr. Är. Hvor mange milliarder investeres pÄ 6 Är?
26I 2024 var 30 % af verdens strĂžm vedvarende. MĂ„let for 2050 er 80 %. Hvor mange procentpoint skal stigningen vĂŠre?
27En solcellepark producerer 8 gange mere strĂžm end for 10 Ă„r siden. Hvis den producerede 1 500 MWh dengang, hvor meget producerer den nu?
28Et land planter 36 000 trÊer over 9 mÄneder. Hvor mange trÊer plantes pr. mÄned?
29Af den grĂžnne omstilling i Danmark er â
til vindmÞller. Hvis investeringen er 48 000 millioner kroner, hvor mange millioner gÄr til vindmÞller?
30𧩠ProblemlĂžsning â Grubleren! I 2024 er den globale temperaturstigning 1,2 °C. Hvis vi fortsĂŠtter som nu, stiger den med 0,3 °C pr. Ă„rti. Hvor mange grader er stigningen i 2054 (3 Ă„rtier senere)? Hvis vi kan halvere stigningen til 0,15 °C pr. Ă„rti, hvad er stigningen i 2054? Hvor mange grader vinder vi ved at handle? Hvis havet stiger 3 mm pr. Ă„r ved den nuvĂŠrende stigning, men kun 1,5 mm pr. Ă„r ved den halverede stigning, hvor mange mm havstigning sparer vi pĂ„ 30 Ă„r?
LĂŠrervejledning
Svar:
1. 3,0 °C | 2. 1,3 °C | 3. 14 hedebĂžlgedage | 4. 0,5 °C pr. region | 5. 1,2 °C | 6. 450 cmÂČ | 7. 0,9 °C | 8. 15 hedebĂžlger | 9. 30 cm (samlet pĂ„virkning) | 10. 10 cm | 11. 2 100 cm | 12. 3 000 mennesker | 13. 120 millioner | 14. 108 kmÂČ | 15. 225 km | 16. 7 orkaner | 17. 64 000 kmÂČ | 18. 140 milliarder ton | 19. 1 050 milliarder ton | 20. 50 Ă„rtier | 21. 480 milliarder ton | 22. 150 kmÂČ | 23. 3,4 cm | 24. 2 700 000 kmÂČ | 25. 25 200 milliarder kroner | 26. 50 procentpoint | 27. 12 000 MWh | 28. 4 000 trĂŠer | 29. 18 000 millioner kroner | 30. Ved nuvĂŠrende stigning: 1,2 + 3 Ă 0,3 = 2,1 °C. Ved halveret stigning: 1,2 + 3 Ă 0,15 = 1,65 °C. Vi vinder: 2,1 â 1,65 = 0,45 °C. Havstigning sparet: (3 â 1,5) Ă 30 = 45 mm.
Faglige mÄl: Plus/minus med store tal, gange, division, brÞker, geometri (areal), lÊngde, tid, Ärstal, talmÞnstre, problemlÞsning med flere trin.
Differentiering:
- Let: Brug simplere temperaturstigninger og fÊrre Ärtier, og lad eleverne fokusere pÄ grundlÊggende plus/minus.
- SvĂŠr: Lad eleverne beregne forskellige fremtidsscenarier (RCP 2.6 vs. RCP 8.5) og tegne grafer over temperaturudviklingen.
Tema-forbindelse: Eleverne lĂŠrer, at fremtidens klima afhĂŠnger af vores handlinger i dag â og at selv smĂ„ reduktioner i udledningen kan gĂžre en stor forskel for havstigning, temperatur og ekstremt vejr.
