Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______
Marcus er 9 Ă„r og lever i en tid, hvor Rom hersker over Middelhavet! Den romerske flĂ„de â Classis â beskyttede handelsruter, bekĂŠmpede pirater og transporterede legioner. Marcus vil regne pĂ„ Roms magt til sĂžs.
Kapitel 1: Roms flÄde
Marcus lÊrer om den romerske flÄde og dens skibe!
1Rom havde 200 krigsskibe i Middelhavet. Hvert skib havde 100 roere. Hvor mange roere var der i alt?
2Et romersk krigsskib (trireme) var 45 m langt og 6 m bredt. Hvad var arealet af dĂŠkket?
3En trireme havde 3 rÊkker Ärer med 50 roere i hver. Hvor mange roere var der i alt pÄ én trireme?
4Rom byggede 100 nye skibe pÄ 60 dage. Hvor mange skibe byggede de i gennemsnit pr. dag?
5Af Roms 200 skibe var â
triremer. Tegn en cirkel og farv â
â hvilken type var resten?
6Marcus tegner et romersk krigsskib som en rektangel pÄ 15 cm à 3 cm. Hvad er arealet af skibet?
7Et talmÞnster viser antal skibe: 20, 40, 80, 160 ⊠Hvor mange skibe var der i det 5. trin i mÞnsteret?
8Fra Roms fĂžrste flĂ„de blev bygget (260 f.Kr.) til Roms flĂ„de var stĂžrst (100 e.Kr.) â hvor mange Ă„r var der mellem de to begivenheder?
Kapitel 2: SĂžslag og pirater
Marcus ser, hvordan flÄden kÊmpede mod Kartago og pirater!
9Ved slaget ved Ecnomus havde Rom 330 skibe og Kartago 350 skibe. Hvor flere skibe havde Kartago?
10Hvert romersk skib havde 30 soldater ombord. Med 330 skibe â hvor mange soldater var der i alt?
11Piraterne havde 500 skibe i Middelhavet. Rom Ăždelagde â
af dem. Hvor mange piratskibe blev der tilbage?
12Et piratskib var 25 m langt og 5 m bredt. Hvad var arealet af piratskibets dĂŠk?
13Af de 500 piratskibe var â
fra Kreta. Tegn en cirkel og farv â
â hvor stor en del kom fra andre steder?
14Marcus tegner et piratskib som en trekant med grundlinje 10 cm og hĂžjde 8 cm. Hvad er arealet af sejlet?
15Rom sejlede 300 km pÄ 2 dage. Hvor mange km sejlede de pr. dag i gennemsnit?
16Fra det fĂžrste puniske krig (264 f.Kr.) til Roms sejr (241 f.Kr.) â hvor mange Ă„r varede krigen?
Kapitel 3: Handel og transport
Marcus opdager, hvordan flÄden beskyttede Roms handelsruter over havet!
17Rom importerede 200.000 tons korn pr. Ă„r fra Egypten. Hvert skib transporterede 500 tons. Hvor mange skibe var der brug for?
18En handelsrute fra Alexandria til Rom var 2000 km lang. Et skib sejlede 100 km pr. dag. Hvor mange dage tog rejsen?
19Rom havde 500 handelsskibe. Hvert skib havde en besÊtning pÄ 20. Hvor mange sÞfolk var der i alt?
20Et handelsskib transporterede 400 amforer med olivenolie. Hver amfora vejede 25 kg. Hvor meget vejede lasten i alt?
21Af Roms import var Âœ korn. Tegn en cirkel og farv Âœ â hvad var resten (olivenolie, vin, luksusvarer)?
22Marcus tegner en handelsrute pÄ et kort som en rektangel pÄ 20 cm à 10 cm. Hvad er arealet af kortet?
23Et talmÞnster viser kornpriser: 10, 20, 30, 40 ⊠Hvor meget korn kostede i det 8. trin i mÞnsteret?
24Fra Roms handelsrute Ă„bnede (200 f.Kr.) til den var stĂžrst (100 e.Kr.) â hvor mange Ă„r var der mellem de to begivenheder?
Kapitel 4: Marcus vil sejle
Marcus drÞmmer om at sejle Middelhavet rundt og forstÄr flÄdens betydning for Rom!
25Marcus vil sejle fra Rom til Alexandria â 2000 km. Hvis han sejler 80 km pr. dag, hvor mange dage tager rejsen?
26En romersk havn kunne rumme 100 skibe. Hvert skib betalte 50 denarer i havneafgift. Hvor mange denarer tjente havnen pr. dag, hvis alle pladser var optaget?
27Rom byggede en havnemole pĂ„ 500 m Ă 20 m. Hvor mange mÂČ var havnemolen?
28Et skib brugte 200 mÂČ sejlstof. Hvis 1 mÂČ sejlstof kostede 10 denarer, hvor meget kostede sejlene?
29Marcus tegner en havn som en cirkel med radius 5 cm. Hvad er arealet cirka? (Brug Ï â 3)
30𧩠ProblemlĂžsning â Grubleren! Rom havde 3 typer skibe: triremer med 150 roere, quinqueremer med 300 roere og handelsskibe med 20 sĂžfolk. Der var 100 triremer, 50 quinqueremer og 200 handelsskibe. Hvor mange roere/sĂžfolk var der i alt pĂ„ triremerne? Hvor mange pĂ„ quinqueremerne? Hvor mange pĂ„ handelsskibene? Hvor mange mennesker var der i alt pĂ„ Roms flĂ„de?
LĂŠrervejledning
Svar:
1. 20.000 roere | 2. 270 mÂČ | 3. 150 roere | 4. ca. 1,67 skibe pr. dag | 5. â
var andre skibstyper | 6. 45 cmÂČ | 7. 320 skibe | 8. 360 Ă„r | 9. 20 flere skibe | 10. 9900 soldater | 11. 100 piratskibe tilbage | 12. 125 mÂČ | 13. â
kom fra andre steder | 14. 40 cmÂČ | 15. 150 km pr. dag | 16. 23 Ă„r | 17. 400 skibe | 18. 20 dage | 19. 10.000 sĂžfolk | 20. 10.000 kg | 21. Âœ var olivenolie, vin og luksusvarer | 22. 200 cmÂČ | 23. 80 denarer | 24. 300 Ă„r | 25. 25 dage | 26. 5000 denarer | 27. 10.000 mÂČ | 28. 2000 denarer | 29. ca. 75 cmÂČ | 30. Triremer: 100 Ă 150 = 15.000. Quinqueremer: 50 Ă 300 = 15.000. Handelsskibe: 200 Ă 20 = 4000. I alt: 15.000 + 15.000 + 4000 = 34.000 mennesker.
Faglige mÄl: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brÞker, areal, talmÞnster, lÊngde, hastighed, tid (f.Kr./e.Kr.), plus af 3 tal.
Differentiering:
- Let: FokusĂ©r pĂ„ kapitel 1â2 med enkle flĂ„de- og sĂžslagsberegninger.
- Svr: Lad eleven beregne transportomkostninger for forskellige varer eller sammenligne den romerske flÄde med moderne flÄder.
Tema-forbindelse: Eleverne forstĂ„r den romerske flĂ„de gennem tal â skibe, sĂžslag, handelsruter og den magt der gjorde Middelhavet til "Mare Nostrum" â vort hav.
