Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________
Ă
ret er 1665. Du er et 9-Ă„rigt barn i Italien, hvor astronomen Giovanni Cassini netop har observeret en enorm rĂžd plet pĂ„ Jupiter gennem sit teleskop. Det er en storm stĂžrre end Jorden â og den raser stadig den dag i dag!
Kapitel 1: Cassinis observation
Cassini kigger gennem sit teleskop og ser en stor rĂžd plet pĂ„ Jupiter. Den drejer rundt og rundt â en storm der aldrig stopper!
1Plus med store tal Cassini observerer Jupiter i 134 nÊtter i Är 1665 og 178 nÊtter i Är 1666. Hvor mange nÊtter observerer han i alt? Svar: ___________________ nÊtter
2Minus Den Store RĂžde Plet var 40.000 km bred i 1665. I dag er den kun 16.000 km bred. Hvor meget smallere er den blevet? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km
3Gange Jupiter drejer den Store RÞde Plet rundt 1 gang hver 6. dag. Hvor mange omdrejninger laver pletten pÄ 8 perioder? Svar: ________ · ________ = ________ omdrejninger
4Division 54 observationer af den RĂžde Plet skal deles i 6 lige store kategorier. Hvor mange observationer er der i hver kategori? Svar: ________ : ________ = ________ observationer
5BrĂžker Den Store RĂžde Plet dĂŠkker 1/8 af Jupiters bredde. Hvilken brĂžk af Jupiters bredde er IKKE dĂŠkket af pletten? Svar: ___________________
6Geometri Den Store RĂžde Plet har form som en ellipse. Hvilken form minder en ellipse om hvis den er helt rund? Svar: ___________________ form
7Geometri Den RĂžde Plet danner en oval der er 24.000 km lang og 13.000 km bred. Hvad er omkredsen af ovalen omtrent? (Brug Ï â 3) Svar: ___________________ km
8Tid Den Store RÞde Plet drejer én gang om sig selv pÄ 6 dage og 3 timer. Hvor mange timer er det i alt? Svar: ___________________ timer
Kapitel 2: Stormens vind
Vindene i den Store RĂžde Plet blĂŠser med op til 680 km/t â meget hurtigere end nogen orkan pĂ„ Jorden!
9Plus med store tal I den RĂžde Plet blĂŠser vinden med 680 km/t i kanten og 120 km/t i midten. Hvad er den samlede hastighed for begge zoner? Svar: ___________________ km/t
10Minus En orkan pÄ Jorden har vind pÄ 250 km/t. Den RÞde Plet har vind pÄ 680 km/t. Hvor meget hurtigere er den RÞde Plets vind? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km/t
11Gange Jupiter har 79 mÄner. Hvis 8 af dem er store, og hver store mÄne har 7 kratre, hvor mange kratre er det i alt pÄ de store mÄner? Svar: ________ · ________ = ________ kratre
12Division 63 mÄnedlige observationer af Jupiter skal deles i 7 sÊsoner. Hvor mange observationer er der i hver sÊson? Svar: ________ : ________ = ________ observationer
13Koordinatsystem Du markerer den RÞde Plet pÄ et kort over Jupiter. Pletten ligger 5 skridt til venstre og 3 skridt oppe fra centrum. Hvad er koordinaterne? Svar: Punktet ( _________ , _________ )
14TalmĂžnster Den RĂžde Plets bredde fĂžlger dette mĂžnster: 40, 35, 30, 25, ___. Hvad er det nĂŠste tal? Svar: ___________________
15VÊgt En sky i den RÞde Plet vejer 450 kg per kubikmeter. En sky pÄ Jorden vejer kun 120 kg per kubikmeter. Hvor meget tungere er Jupiters sky? Svar: ___________________ kg
16LĂŠngde Jupiter er 142.984 km i diameter. Jorden er 12.742 km. Hvor meget stĂžrre i diameter er Jupiter end Jorden? Svar: ___________________ km
Kapitel 3: Juno-rumsonden
NASA sendte Juno-rumsonden afsted for at studere Jupiter pÄ nÊrt hold. Juno kredser om planeten og tager fantastiske billeder!
17Plus af 3 tal Juno tog 245 billeder i mÄned 1, 189 i mÄned 2 og 312 i mÄned 3. Hvor mange billeder tog Juno i alt? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ billeder
18Gange Juno kredser om Jupiter 9 gange om Äret. Hver kredslÞb tager 7 dage. Hvor mange dage bruger Juno pÄ kredslÞb i et Är? Svar: ________ · ________ = ________ dage
19Geometri Den RĂžde Plets omrĂ„de er omtrent rektangulĂŠrt: 24.000 km langt og 13.000 km bredt. Hvad er arealet? Svar: ___________________ kmÂČ
20Geometri Jupiter har et bĂŠlte af skyer der danner en cirkel med omkredsen 450.000 km. Hvad er diameteren? (Brug Ï â 3) Svar: ___________________ km
21BrÞker 2/5 af Jupiters overflade er dÊkket af bÊlter. Hvilken brÞk er zoner (de lyse bÄnd)? Svar: ___________________
22Tid Juno rejste i 5 Är og 1 mÄned for at nÄ Jupiter. Hvor mange mÄneder er det? Svar: ___________________ mÄneder
23Minus Juno's brÊndstof var 6.000 kg ved start. Efter 3 Är var der 3.450 kg tilbage. Hvor meget brÊndstof blev brugt? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ kg
Kapitel 4: Stormen der krymper
Den Store RÞde Plet bliver mindre og mindre! I 1665 var den enorm, men i dag er den kun halvt sÄ stor.
24Gange I 1665 var den RÞde Plet 40.000 km bred. Hvor bred var den hvis den var 8 gange stÞrre end en typisk Jorden-storm pÄ 5.000 km? Svar: ________ · ________ = ________ km
25Division 72 billeder af den RĂžde Plet skal deles i 8 albums. Hvor mange billeder er der i hvert album? Svar: ________ : ________ = ________ billeder
26Plus Forskerne har registreret 134 storme pÄ Jupiter i Är 1 og 167 i Är 2. Hvor mange storme i alt? Svar: ___________________ storme
27Tid/Kalender Cassini observerede den RÞde Plet i 1665. Juno ankom til Jupiter i 2016. Hvor mange Är er der mellem de to begivenheder? Svar: ___________________
28VĂŠgt Juno-rumsonden vejer 1.593 kg ved start. BrĂŠndstoffet vejer 1.200 kg. Hvor meget vejer selve sonden uden brĂŠndstof? Svar: ___________________ kg
29Ă
rstal Den Store RÞde Plet blev fÞrst observeret i 1665. I 1979 tog Voyager det fÞrste nÊrbillede. Hvor mange Är er der mellem observationen og billedet? Beregning: _____________________________________ Svar: _________
30ProblemlÞsning - Grubleren! Cassini observerede den RÞde Plet i 1665. I 1831 blev den fÞrste detaljerede tegning lavet. Voyager flÞj forbi i 1979. Hvor mange Är gik der fra Cassini til den fÞrste tegning? Og hvor mange Är fra tegningen til Voyager? Beregning: _____________________________________________ Svar: _________ Är fra 1665 til 1831, og _________ Är fra 1831 til 1979
LĂŠrervejledning & Didaktiske pointer:
Dette opgavesÊt fokuserer pÄ Jupiters Store RÞde Plet med regneÞvelser der integrerer astronomi og meteorologi med matematik. Opgaverne dÊkker FÊlles MÄl for talforstÄelse, geometri og tidsbegreb, med naturlige krydsfelt til naturfag (storme, vind, planetstudier) og historie (Cassini, Voyager, Juno).