Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________
Året er 910. Du er et 9-årigt barn på en vikingegård, hvor hele familien arbejder i marken. Du hjælper med at tælle frø, måle marker og beregne høsten. Fra den første plovfure til den sidste kornbundt — matematikken er overalt!
---
Kapitel 1: Såning og foråret
1I foråret sår I 345 kg byg og 278 kg havre. Hvor mange kg korn sår I i alt? (Plus med store tal)
2Der er 800 frøposer, men 467 er allerede brugt. Hvor mange frøposer er der tilbage? (Minus)
3Hver mark skal sås med 7 poser frø. Hvor mange poser skal der til 8 marker? (Gange)
456 rækker med korn skal fordeles ligeligt på 7 marker. Hvor mange rækker får hver mark? (Division)
5I planter 9 rækker med gulerødder, og hver række har 6 planter. Hvor mange gulerodsplanter er der i alt? (Gange)
6I havde 650 kg gødning, men brugte 389 kg på forårsmarkerne. Hvor meget gødning er tilbage? (Minus)
7Af de 24 marker er ⅓ klar til såning. Hvor mange marker er klar? (Brøker)
---
Kapitel 2: Marker og måleenheder
8Den ene mark er 236 meter lang, og den anden er 287 meter lang. Hvor mange meter er de to marker tilsammen? (Plus med store tal)
9Den store mark er 900 kvadratmeter, men den lille mark er kun 458 kvadratmeter. Hvor meget større er den store mark? (Minus)
10Hver plov kan bearbejde 6 marker om dagen. Hvor mange marker kan 8 plove bearbejde? (Gange)
1163 kornbunker skal fordeles ligeligt på 9 lader. Hvor mange kornbunker får hver lade? (Division)
12Den største mark er rektangulær og måler 12 meter i længden og 8 meter i bredden. Hvad er arealet? (Geometri)
13På et kort over gården er marken i (5, 3) og møllen i (5, 10). Hvor mange enheder er der mellem marken og møllen? (Koordinatsystem)
14Tre marker giver høst: 9, 7 og 8 sække. Hvor mange sække høster I i alt? (Plus af 3 tal)
---
Kapitel 3: Høst og mølle
15I høster 428 kg byg og 345 kg havre. Hvor mange kg korn høster I i alt? (Plus med store tal)
16I forventede 900 kg korn, men høsten gav kun 567 kg. Hvor mange kg mangler I? (Minus)
17Hver mølle kan male 7 sække korn om dagen. Hvor mange sække kan 8 møller male på én dag? (Gange)
1872 kornbunde skal fordeles ligeligt på 9 vogne. Hvor mange bunde kommer på hver vogn? (Division)
19Af de 20 læs med hø er ¼ fra den sydlige mark. Hvor mange læs kommer fra den sydlige mark? (Brøker)
20Antallet af sække korn pr. dag følger mønsteret: 6, 12, 18, 24, ___. Hvad er det næste tal? (Talmønster)
21En sæk med korn vejer 25 kg. En sæk med havre vejer 18 kg. Hvor meget tungere er kornsækken? (Vægt)
22Kornet skal bæres til møllen. Én sæk er 80 cm lang. Hvor mange centimeter er det i millimeter (mm), når 1 cm = 10 mm? (Længde)
---
Kapitel 4: Vinterforberedelse
23Til vinteren lagrer I 347 kg tørret kød og 289 kg tørret fisk. Hvor meget mad lagrer I i alt? (Plus med store tal)
24Der er 750 kg korn i kornboden, men der skal være 900 kg til vinteren. Hvor mange kg mangler der? (Minus)
259 familier bidrager med 7 sække korn hver. Hvor mange sække korn er der i alt? (Gange)
2681 æbler skal fordeles ligeligt på 9 kurve. Hvor mange æbler er der i hver kurv? (Division)
27En rektangulær kornlade har en omkreds på 40 meter. Den ene side er 14 meter. Hvor lang er den anden side? (Geometri)
28Høstsæsonen varer 168 dage. Hvor mange uger er det? (Tid)
29Vinterforberedelsen er fra august til oktober. Hvor mange måneder varer den? (Tid/Kalender)
30Du ved, at vikingetiden begyndte omkring år 800, og at landbrug var vikingernes vigtigste erhverv. Hvis en vikingebonde startede sin gård i år 910 — hvor mange år efter vikingetidens begyndelse er det? Og hvis bonden planter et egetræ i år 910, og det tager 100 år at vokse stort nok til at blive et langhus — i hvilket år kan træet bruges? (Problemløsning - Grubleren!)
---
Lærervejledning & Didaktiske pointer:
Faglige mål: Opgaverne træner addition/subtraktion med 3-cifrede tal, multiplikation/division inden for tabellerne, brøker (⅓ og ¼), areal og omkreds af rektangler, koordinatsystem, talmønstre, vægt, længdeomregning og tidsregning.
Historisk kontekst: Vikingernes landbrug var fundamentet for hele deres samfund. De dyrkede byg, havre, rug og hvede, og holdt køer, får, geder, grise og høns. Markerne blev dyrket med plov, og kornet blev malet på håndmøller eller vandmøller. Høsten i sensommeren var den vigtigste begivenhed i året — uden en god høst kunne familien ikke overleve vinteren.
Differentiering:
- Let niveau: Lad elever bruge rigtige kornkerner eller tørre bønner til at tælle og fordele.
- Middel niveau: Eleverne løser selvstændigt med tegnestøtte til geometri og brøker.
- Svært niveau: Lad eleverne planlægge en hel vikingegård med marker, areal og høstberegning.
Diskussion i klassen:
- Hvorfor var landbrug så vigtigt for vikingernes overlevelse?
- Hvordan mon de beregnede, hvor meget korn der skulle til til en hel vinter?
- Hvad minder moderne landbrug om fra vikingetidens metoder?
Tværfaglige muligheder: Historie (vikingelandbrug og høst), Natur/teknologi (planter og vækst), Matematik (måling og areal).