🌋 Vulkaner & Jordskælv · Matematik 3. klasse
💨 Pyroklastiske strømme — den hurtigste dræber (År 1902)
Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________
Året er 1902. Du er et 9-årigt barn på øen Martinique i Caribien. Bjerget Pelée ryger og ryster, og forskere advarer om noget farligt — en pyroklastisk strøm, der bevæger sig hurtigere end nogen kan løbe. Du må regne dig i sikkerhed!
Kapitel 1: Hvad er en pyroklastisk strøm?
En pyroklastisk strøm er en blanding af glødende gas, aske og sten, der raser ned ad vulkanens skråning med enorm hastighed. Den er varmere end en ovn og hurtigere end en bil!
1
Plus med store tal En pyroklastisk strøm kan nå 450 grader i den kolde del og 350 grader i den varme del. Hvad er den samlede temperatur? Svar: ___________________ grader
2
Minus Den hurtigste pyroklastiske strøm bevæger sig med 700 km/t, men en langsommere strøm bevæger sig med 480 km/t. Hvor meget hurtigere er den hurtigste? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km/t
3
Gange En pyroklastisk strøm dækker 8 km pr. time, og den varer i 5 timer. Hvor langt når den? Svar: ________ · ________ = ________ km
4
Division 36 forskere skal evakueres i grupper på 6. Hvor mange grupper kan de deles i? Svar: ________ : ________ = ________ grupper
5
Brøker 2/5 af en pyroklastisk strøm består af gas. Hvor stor en del består af aske og sten? Svar: ___________________
6
Geometri Et område ramt af en pyroklastisk strøm er rektangulært — 6 km langt og 4 km bredt. Hvad er arealet? Svar: ___________________ km²
7
Geometri En evakueringsvej danner en trekant med siderne 3 km, 4 km og 5 km. Hvad er omkredsen af evakueringsvejen? Svar: ___________________ km
8
Tid En pyroklastisk strøm nåede byen Saint-Pierre klokken 07:52 og varede til klokken 08:07. Hvor længe varede den? Svar: ________ timer og ________ minutter
Kapitel 2: Hastighed og ødelæggelse
Pyroklastiske strømme bevæger sig med op til 700 km/t — hurtigere end de fleste biler! Ingen kan løbe fra dem, så evakuering er den eneste beskyttelse.
9
Plus med store tal I 1902 blev 28.000 mennesker i Saint-Pierre og 2.000 i omkringliggende landsbyer ramt. Hvor mange mennesker var ramt i alt? Svar: ___________________ mennesker
10
Minus En pyroklastisk strøm bevæger sig 700 km/t, men en bil fra 1902 kører kun 45 km/t. Hvor meget hurtigere er strømmen end bilen? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km/t
11
Gange En pyroklastisk strøm ødelægger 7 huse pr. minut og varer i 8 minutter. Hvor mange huse ødelægges i alt? Svar: ________ · ________ = ________ huse
12
Division 49 advarselsskilte skal sættes op langs 7 veje. Hvor mange skilte pr. vej? Svar: ________ : ________ = ________ skilte
13
Koordinatsystem På dit kort over Martinique er vulkanen Pelée markeret ved (3, 6). Hvor ligger vulkanen? Svar: Punktet ( _________ , _________ )
14
Talmønster Temperaturen i en pyroklastisk strøm stiger: 200, 300, 400, 500, ___. Hvad er det næste tal? Svar: ___________________
15
Vægt En blok pimpsten i en pyroklastisk strøm vejer 4 kg. Hvor meget vejer 9 sådanne blokke? Svar: ___________________ kg
16
Længde En pyroklastisk strøm bevæger sig 6 km på 1 time. Hvor langt bevæger den sig på 3 timer? Svar: ___________________ km
Kapitel 3: Mont Pelée — katastrofen i 1902
Den 8. maj 1902 brød Mont Pelée ud og sendte en pyroklastisk strøm ned over byen Saint-Pierre. På få minutter var hele byen ødelagt.
17
Plus af 3 tal Tre målinger af askenedfald giver 145 mm, 278 mm og 312 mm. Hvad er det samlede askenedfald? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ mm
18
Gange 5 evakueringsbåde kan hver medtage 8 personer. Hvor mange personer kan evakueres i alt? Svar: ________ · ________ = ________ personer
19
Geometri Det ødelagte område i Saint-Pierre er rektangulært — 8 km langt og 5 km bredt. Hvad er arealet? Svar: ___________________ km²
20
Geometri En sikkerhedszone danner en trekant med siderne 6 km, 8 km og 10 km. Hvad er omkredsen? Svar: ___________________ km
21
Brøker 3/7 af byens befolkning var i havnen, da katastrofen skete. Hvor stor en del var andre steder? Svar: ___________________
22
Tid Advarslen kom klokken 06:00, og katastrofen skete klokken 07:52. Hvor lang tid havde folk til at evakuere? Svar: ________ timer og ________ minutter
23
Minus Før katastrofen var der 30.000 mennesker i Saint-Pierre, men kun 2 overlevede. Hvor mange mennesker omkom? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ mennesker
Kapitel 4: Sikkerhed og overvågning
I dag overvåger forskere vulkaner nøje for at advare folk i tide. Pyroklastiske strømme kan ikke stoppes, men vi kan forudsige dem og evakuere!
24
Gange Et overvågningssystem har 7 seismografer, og hver seismograf sender data 6 gange i timen. Hvor mange datapunkter i alt pr. time? Svar: ________ · ________ = ________ datapunkter
25
Division 54 sensorer skal placeres i 9 zoner omkring vulkanen. Hvor mange sensorer pr. zone? Svar: ________ : ________ = ________ sensorer
26
Plus Et overvågningsteam har 18 geologer og 15 teknikere. Hvor mange folk er på teamet i alt? Svar: ___________________ personer
27
Tid/Kalender Mont Pelée brød ud den 8. maj 1902. Hvor mange dage er der fra 1. maj til udbruddet? Svar: ___________________
28
Vægt En seismograf vejer 5 kg. Hvor meget vejer 8 seismografer? Svar: ___________________ kg
29
Årstal Mont Pelée brød ud i 1902, og den store katastrofe i Krakatau skete i 1883. Hvor mange år efter Krakatau skete katastrofen på Martinique? Beregning: _____________________________________ Svar: _________
30
Problemløsning - Grubleren! Krakatau brød ud i 1883 med en pyroklastisk strøm. Mont Pelée brød ud i 1902. Senere kom et stort udbrud i Mount St. Helens i 1980. Hvor mange år er der mellem hvert udbrud, og hvor mange år fra det første til det sidste? Beregning: _____________________________________________ Svar: Krakatau til Pelée: _________ år, Pelée til St. Helens: _________ år, i alt: _________ år
Lærervejledning & Didaktiske pointer:
Dette sæt fokuserer på pyroklastiske strømme — deres hastighed, temperatur og ødelæggende kraft — med regnearter, der træner Fælles Mål for 3. klasse. Historiske katastrofer (Mont Pelée 1902, Krakatau 1883) integreres med matematik. Tværfagligt potentiale: historie (Martinique, kolonitiden), naturfag (vulkanske fænomener, gasser) og geografi (Caribien, ø-riger).