← Læringsplatform

I 1755 ramte en af historiens mest ødelæggende tsunamier Lissabon i Portugal. En enorm bølge, forårsaget af et jordskælv under havet, skyllede ind over byen og ændrede for altid vores forståelse af naturens kræfter. I dag overvåger forskere havet for at advare folk, før tsunamier rammer.

Opgaverne (1-30) dækker Fælles Mål for 3. klasse og er bygget op omkring principperne fra Det Tænkende Klasserum.

Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________

🌊 Tsunamier — havets mur af vand (År 1755)

Året er 1755. Du er et 9-årigt barn i den portugisiske by Lissabon ved Atlanterhavet. Byen er en travl havneby med skibe fra hele verden. En dag ryster jorden, og kort efter kommer en enorm bølge rullende ind fra havet! Du må lære at forstå, hvad en tsunami er, og hvordan man regner på bølger og afstande.

Kapitel 1: Jordskælv og bølger

Et jordskælv under havet kan skabe bølger, der rejser tusindvis af kilometer. Tsunamibølger er anderledes end almindelige bølger — de kan være hundredvis af kilometer lange! Du begynder at regne på bølger og afstande.

Opgave 1 (Plus med store tal): Et jordskælv måler 375 på en skala, og et andet måler 428. Hvad er den samlede måling for begge skælv? Svar: ___________________

Opgave 2 (Minus): En tsunamibølge har en hastighed på 800 km/t i åbent hav. Nær kysten sænkes den til 345 km/t. Hvor meget langsommere er bølgen nær kysten? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km/t

Opgave 3 (Gange): Et advarselssystem har 6 sensorer i havet, og hver sensor sender 8 signaler i timen. Hvor mange signaler sender de tilsammen i én time? Svar: ________ · ________ = ________ signaler

Opgave 4 (Division): 54 bølger måles på en dag og skal deles ligeligt i 6 tidsperioder. Hvor mange bølger er der i hver periode? Svar: ________ : ________ = ________ bølger

Opgave 5 (Brøker): Af 10 bølger, der rammer kysten, er 1/2 store bølger. Hvor mange store bølger er der? Svar: ___________________ store bølger

Opgave 6 (Geometri): Et rektangulært kort over havområdet måler 11 cm i længden og 8 cm i bredden. Hvad er arealet af kortet? Svar: ___________________ kvadratcentimeter (cm²)

Opgave 7 (Geometri): Hvor mange centimeter kanten går der rundt om kortet fra opgave 6? Svar: ___________________ cm

Opgave 8 (Tid): Et jordskælv varer i 2 minutter og 35 sekunder. Efter 1 minut og 48 sekunders pause kommer et efterskælv. Hvor lang tid er der mellem skælvets start og efterskælvets start? Svar: ________ minutter og ________ sekunder

Kapitel 2: Bølgehastighed og energi

Tsunamibølger bevæger sig med enorm hastighed over åbent hav, men når de nærmer sig kysten, bliver de langsommere og højere. Det er vigtigt at forstå, hvor hurtigt de rejser, for at kunne advare folk i tide.

Opgave 9 (Plus med store tal): En bølge rejser 450 km fra jordskælvets centrum og derefter 378 km videre ind mod kysten. Hvor langt har bølgen rejst i alt? Svar: ___________________ km

Opgave 10 (Minus): Et tidligt advarselssystem kan give 240 minutters varsel. Et andet system giver kun 175 minutters varsel. Hvad er forskellen i varselstid? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ minutter

Opgave 11 (Gange): En boje i havet sender 7 målinger i timen. Hvor mange målinger sender den på 9 timer? Svar: ________ · ________ = ________ målinger

Opgave 12 (Division): 72 målinger fra bojer skal deles ligeligt i 8 rapporter. Hvor mange målinger er der i hver rapport? Svar: ________ : ________ = ________ målinger

Opgave 13 (Koordinatsystem): På et kort over Stillehavet viser x-aksen længdegrader og y-aksen breddegrader. Et jordskælv sker ved (140, 35). Tsunamibølgen bevæger sig 5 grader mod øst og 3 grader mod syd. Hvilket koordinat har bølgen nu? Svar: Punktet ( _________ , _________ )

Opgave 14 (Talmønster): Bølgehøjden fordobles for hver 10 km nær kysten: 1 m, 2 m, 4 m, 8 m, ___. Hvad er det næste tal i mønstret? Svar: ___________________

Opgave 15 (Vægt): En sensorboje vejer 45 kg. En mindre boje vejer 38 kg. Hvor meget tungere er den store boje? Svar: ___________________ kg

Opgave 16 (Længde): En tsunamibølge i åbent hav kan være 200 km lang. Hvor mange meter er det? Svar: ___________________ meter

Kapitel 3: Advarselssystemer

I dag har vi avancerede systemer, der kan opdage tsunamier og advare folk, før bølgerne rammer kysten. Bojer i havet måler trykændringer, og satellitter sender data til advarselscentre.

Opgave 17 (Plus af 3 tal): Et advarselscenter modtager 156 advarsler fra bojer, 278 fra seismografer og 94 fra satellitter. Hvor mange advarsler er det i alt? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ advarsler

Opgave 18 (Gange): Et advarselssystem har 8 boer i havet, og hver boje sender data 5 gange i timen. Hvor mange data-pakker sendes i timen? Svar: ________ · ________ = ________ data-pakker

Opgave 19 (Geometri): Et rektangulært advarselsområde er 12 dm langt og 6 dm bredt. Hvad er arealet af området? Svar: ___________________ kvadratdecimeter (dm²)

Opgave 20 (Geometri): Hvor lang er kanten omkring advarselsområdet fra opgave 19? Svar: ___________________ dm

Opgave 21 (Brøker): Af 9 boer i havet er 2/3 funktionsdygtige. Hvor mange boer fungerer? Svar: ___________________ boer

Opgave 22 (Tid): Et advarselssystem sender alarm fra kl. 14:10 til kl. 14:55 og derefter en opdatering fra kl. 15:20 til kl. 16:05. Hvor lang tid er systemet aktivt i alt? Svar: ________ timer og ________ minutter

Opgave 23 (Minus): Et advarselscenter har 500 nødforsyninger. Efter en tsunami er 267 brugt. Hvor mange forsyninger er der tilbage? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ forsyninger

Kapitel 4: Sikkerhed og fremtid

Efter katastrofen i Lissabon begyndte folk at forstå, at naturens kræfter kan være voldsomme. I dag arbejder forskere på at gøre tsunamivarsler endnu bedre, så folk kan nå i sikkerhed i tide.

Opgave 24 (Gange): Et sikkerhedsprogram uddanner 7 frivillige i hver af 6 byer. Hvor mange frivillige uddannes der i alt? Svar: ________ · ________ = ________ frivillige

Opgave 25 (Division): 63 evakueringsplaner skal deles ligeligt i 7 distrikter. Hvor mange planer får hvert distrikt? Svar: ________ : ________ = ________ planer

Opgave 26 (Plus): På en øevakuering flytter 234 personer til højere grund, 189 personer til skoler og 76 personer til hospitaler. Hvor mange personer er evakueret i alt? Svar: ___________________ personer

Opgave 27 (Tid/Kalender): Jordskælvet i Lissabon skete den 1. november 1755. Hvor mange hele århundreder er der gået fra 1755 til 2026? Svar: ___________________ århundreder

Opgave 28 (Vægt): En nødforsyningskasse vejer 9 kg. Hvor meget vejer 5 sådanne kasser tilsammen? Svar: ___________________ kg

Opgave 29 (Årstal): Det store jordskælv og tsunami i Lissabon skete i år 1755. Hvor mange år er der gået fra 1755 til i dag (2026)? Beregning: _____________________________________ Svar: _________

Opgave 30 (Problemløsning - Grubleren!): Den græske historiker Thukydid beskrev en tsunami allerede i år 426 f.Kr. Lissabon-tsunamien skete i år 1755. Hvor mange år er der mellem Thukydids beskrivelse og Lissabon-tsunamien? Og hvor mange år er der fra Lissabon-tsunamien til i dag (2026)?

Beregning: _____________________________________________ Svar: Der er ________ år mellem begivenhederne, og ________ år fra Lissabon til i dag!

Lærervejledning & Didaktiske pointer:

Dette sæt introducerer eleverne til tsunamier og bølgefysik gennem fortællingen om Lissabon-jordskælvet i 1755. Børnene arbejder med bølgehastigheder, advarselssystemer og sikkerhed som autentiske kontekster for matematik.

I tråd med Det Tænkende Klasserum træner sættet Fælles Mål for 3. klasse (Fase 3):