← Læringsplatform

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer. I dette opgavesæt skal du regne dig frem til viden om internationale klimaforhandlinger — fra Rio til Paris.

Fælles Mål: Matematik 3. klasse — Fase 3

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

🤝 Internationale klimaforhandlinger — fra Rio til Paris (2015)

Maja er 9 år og ser nyhederne med sin mor. Der er en stor klimakonference, og ledere fra hele verden er samlet. Maja vil forstå, hvordan lande arbejder sammen om klimaet — og hvorfor det tager så lang tid.

Kapitel 1: Rio-konferencen — hvor det begyndte

I 1992 mødtes verdens ledere i Rio de Janeiro for første gang for at tale om klimaet. Det var begyndelsen på internationalt klimasamarbejde.

  1. I 1992 deltog 172 lande i Rio-konferencen. I 2023 er der 195 lande i FN's klimaaftale. Hvor mange lande er kommet til siden 1992?
  2. Rio-konferencen varede 12 dage. De første 4 dage brugtes til åbning og planlægning. Hvor mange dage var der til selve forhandlingerne?
  3. Der var 108 statsoverhoveder i Rio. Hvert statsoverhoved har 5 medhjælpere. Hvor mange medhjælpere var der i alt?
  4. Konferencen producerede 3 hoveddokumenter. Hvis 195 lande skal underskrive dem, hvor mange underskrifter er der i alt?
  5. Af de 172 lande underskrev 2 af 3 lande klimaaftalen med det samme. Hvilken brøkdel underskrev med det samme?
  6. Mødelokalet er rektangulært og har plads til 3000 personer. Hvis lokalet er 60 meter langt, hvor bredt er det da?
  7. Fra 1992 til 2024 er der gået 32 år. Hvis der holdes klimamøde hvert år, hvor mange møder er der holdt?
  8. I 1992 deltog 108 ledere. I 1997 deltog 125 ledere. I 2009 deltog 140 ledere. Hvad er summen af de tre tal?

Kapitel 2: Kyotoprotokollen og kampen om aftaler

I 1997 blev Kyotoprotokollen underskrevet i Japan. Den var den første rigtige aftale om at reducere CO₂ — men ikke alle lande ville være med.

  1. Kyotoprotokollen skulle reducere CO₂ med 5 procent. Hvis et land udleder 84 000 ton CO₂, hvor meget skal det reducere, hvis 5 procent svarer til 4 200 ton pr. procent?
  2. Danmark udledte 70 000 ton CO₂ i 1997. Målet var at reducere med 8 400 ton. Hvor meget må Danmark højst udlede?
  3. 37 lande underskrev Kyotoprotokollen med det samme. Hvert land lovede at reducere CO₂ med 6 procent. Hvor mange procent lovede de i alt at reducere?
  4. FN delte 192 lande i 6 forhandlingsgrupper. Hvor mange lande er der i hver gruppe, hvis de er lige store?
  5. Af 37 lande i Kyotoprotokollen var 11 lande fra Europa. Hvilken brøkdel kom fra Europa?
  6. Mødebordet i Kyoto var cirkulært med en diameter på 10 meter. Hvad er omkredsen? (Brug π ≈ 3)
  7. Hvert land sendte 12 forhandlere. Hvor mange forhandlere var der fra 15 lande?
  8. Forhandlingerne varede 3 dage i uge 1, 5 dage i uge 2 og 4 dage i uge 3. Hvor mange dage varede forhandlingerne i alt?

Kapitel 3: Paris-aftalen — verden forenes

I 2015 lykkedes det endelig! 195 lande underskrev Paris-aftalen og lovede at holde temperaturstigningen under 2 grader.

  1. I Paris-aftalen lovede 195 lande at reducere CO₂. Før Paris-aftalen var kun 37 lande med i Kyotoprotokollen. Hvor mange flere lande er med i Paris-aftalen?
  2. Paris-aftalen siger, at temperaturen maksimalt må stige 2 grader. Den er allerede steget 1,2 grader. Hvor meget mere kan den stige?
  3. 195 lande lovede at plante træer. Hvert land planter 5000 træer. Hvor mange træer plantes i alt?
  4. Paris-aftalen har et budget på 100 milliarder dollar pr. år til grønne investeringer. Hvis 50 lande skal dele pengene lige, hvor mange milliarder får hvert land?
  5. Af 195 lande lovede 147 at nå deres mål før 2030. Hvilken brøkdel lovede at nå målet før 2030? (Brug tallet nærmet)
  6. Konferencen i Paris varede 13 dage. Hver dag var der forhandlinger i 10 timer. Hvor mange timer forhandlede de i alt?
  7. Talmønster for deltagende lande: 172, 180, 188, 196. Hvad er det næste tal i mønsteret?
  8. I 1992 deltog 172 lande. I 1997 deltog 184 lande. I 2015 deltog 195 lande. Hvor mange lande er der kommet til fra 1992 til 2015?

Kapitel 4: Efter Paris — vejen frem

Paris-aftalen var en begyndelse, men meget arbejde mangler. Maja vil regne på, hvad der skal til for at nå målene.

  1. Danmark skal reducere CO₂ med 70 procent i 2030. I 2020 udledte Danmark 32 millioner ton. Hvor mange millioner ton må Danmark højst udlede i 2030, hvis 70 procent af 32 er 22,4?
  2. Siden Paris-aftalen i 2015 er der gået 9 år til 2024. Kun 150 af 195 lande er på vej til at nå deres mål. Hvor mange lande mangler at komme på vej?
  3. FN's klimafond har givet 12 milliarder dollar til grønne projekter. Hvert projekt får i gennemsnit 40 millioner dollar. Hvor mange projekter er der støttet?
  4. 168 lande har indsendt klimaplaner. De skal opdateres hvert 5. år. Hvor mange opdateringer er der i alt efter 20 år?
  5. I 2015 lovede 10 lande at blive klimaneutrale. I 2020 lovede 25 lande. I 2024 lovede 50 lande. Hvad er summen af de tre tal?
  6. 🧩 Problemløsning — Grubleren! Maja vil forstå, hvorfor klimaaftaler tager lang tid. a) Fra Rio i 1992 til Paris i 2015 er der gået 23 år. Hvis der holdes klimakonference hvert år, hvor mange konferencer er der holdt? b) Hvert år forhandles der i 10 dage. Hvor mange dage er der forhandlet i alt? c) Hvis 195 lande sender 8 forhandlere hver, hvor mange forhandlere deltager i én konference?

Lærervejledning

Svar:

  1. 23 lande | 2. 8 dage | 3. 540 medhjælpere | 4. 585 underskrifter | 5. 2/3 | 6. 50 meter | 7. 32 møder | 8. 373 ledere | 9. 21 000 ton | 10. 61 600 ton | 11. 222 procent | 12. 32 lande | 13. 11/37 | 14. 30 meter | 15. 180 forhandlere | 16. 12 dage | 17. 158 lande | 18. 0,8 grader | 19. 975 000 træer | 20. 2 milliarder dollar | 21. 147/195 ≈ 3/4 | 22. 130 timer | 23. 204 | 24. 23 lande | 25. 9,6 millioner ton | 26. 45 lande | 27. 300 projekter | 28. 672 opdateringer | 29. 85 lande | 30. a) 23 konferencer, b) 230 dage, c) 1 560 forhandlere

Faglige mål: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brøker, omkreds, areal, talmønstre, tid/kalender, addition af 3 tal

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne forstår, hvordan internationale klimaforhandlinger fungerer, og hvorfor matematik er afgørende for at sætte mål, måle fremskridt og holde lande ansvarlige for deres klimaaftaler.