← Læringsplatform

Klimaforandringer er en af vor tids største udfordringer. I dette opgavesæt skal du regne dig frem til viden om klimaskepticisme — hvorfor tvivler nogle?

Fælles Mål: Matematik 3. klasse — Fase 3

Navn: _______________ Klasse: _______ Dato: _______

❓ Klimaskepticisme — hvorfor tvivler nogle? (1988)

Maja er 9 år og hører nogle voksne sige, at klimaforandringer ikke er rigtige. Hendes lærer siger, at det er vigtigt at kigge på data og bevise — ikke bare tro. Maja vil forstå, hvorfor nogle tvivler, og hvordan videnskaben bruger matematik til at finde sandheden.

Kapitel 1: Data taler — men nogle lytter ikke

Videnskaben har målt klimaet i over 100 år. Tallene viser tydeligt, at jorden bliver varmere. Men nogle mennesker vil ikke høre på tallene.

  1. Forskerne har 14 500 klimastudier der viser opvarmning. Kun 24 studier viser noget andet. Hvor mange flere studier viser opvarmning?
  2. En skepticist påstår, at jorden er blevet koldere. Men data viser, at den globale temperatur er steget fra 13,7° til 14,9° over 100 år. Hvor mange grader er den steget?
  3. 97 ud af 100 klimaforskere er enige om, at klimaet ændrer sig. Hvis der er 10 000 klimaforskere i verden, hvor mange er enige? (Brug 97 pr. 100)
  4. En skepticistgruppe har 48 medlemmer. De deles i 6 undergrupper. Hvor mange medlemmer er i hver undergruppe?
  5. Af 100 forskere er 97 enige om klimaforandringer. Hvilken brøkdel af forskerne er enige?
  6. Et koordinatsystem viser global temperatur over tid. Punktet (1900, 13,7) og punkt (2000, 14,5). Hvor meget stiger temperaturen over de 100 år?
  7. Hvert år publiceres 2 400 klimastudier. Hvor mange publiceres på 5 år?
  8. I 1990 var der 5 klimaskeptiske organisationer. I 2000 var der 12. I 2010 var der 8. Hvad er summen af de tre tal?

Kapitel 2: Falske argumenter og tal

Nogle skeptikere bruger tal på en måde, der lyder rigtig, men er misvisende. Maja lærer at gennemskue falske argumenter.

  1. En skepticist viser kun data fra 1998 til 2012 og siger, at det ikke blev varmere. Men fra 1880 til 2024 steg temperaturen 1,2°. Hvor mange flere års data bruger videnskaben?
  2. En skepticist påstår, at CO₂ kun er 0,04 procent af atmosfæren. Men det svarer til 420 ppm. Hvis vi fjerner 140 ppm, hvor mange ppm er der tilbage?
  3. En olieselskab bruger 45 millioner kr. om året på at sprede tvivl om klimaet. Hvor meget bruger de på 3 år?
  4. En undersøgelse viser, at 72 procent af skeptikerne får deres information fra sociale medier. 72 af 100 er det samme som 18 ud af 25. Hvis 500 mennesker svares, hvor mange får info fra sociale medier?
  5. Af 8 klimamyter har videnskaben modbevist 7. Hvilken brøkdel af myterne er modbevist?
  6. En graf der viser klimadata er 30 cm bred og 20 cm høj. Hvad er arealet af grafen?
  7. En skepticist citerer 5 studier. Hvert studie er betalt af olieselskaber for 80 000 kr. Hvor meget har olieselskaberne betalt i alt?
  8. I 2005 var der 35 klimaskeptiske artikler, i 2010 var der 28, og i 2015 var der 15. Hvad er summen af de tre tal?

Kapitel 3: Videnskabens metode

Videnskaben bruger en bestemt metode til at finde sandheden: observation, hypotese, eksperiment og konklusion. Maja lærer, at matematik er videnskabens sprog.

  1. Et klimaeksperiment koster 12 500 kr. at udføre. Forskerne laver 8 eksperimenter. Hvor meget koster det i alt?
  2. En forsker har 25 000 datapunkter. Efter at fjerne fejl er der 23 400 tilbage. Hvor mange fejl fjernede hun?
  3. Et klimadataset har 360 månedlige målinger over 30 år. Hvor mange målinger er der pr. år?
  4. Forskerne tester 6 hypoteser. De bruger 84 dage i alt. Hvor mange dage bruger de på hver hypotese?
  5. Af 5 trin i den videnskabelige metode er observation det 1. trin. Hvilken brøkdel af trinene er observation?
  6. Et laboratorium er 25 meter langt og 18 meter bredt. Hvad er arealet?
  7. Talmønster for klimastudier pr. år: 500, 600, 700, 800. Hvad er det næste tal?
  8. I 2010 var der 2 000 klimaforskere i Europa, i 2015 var der 3 500, og i 2020 var der 5 000. Hvor mange forskere er der kommet til fra 2010 til 2020?

Kapitel 4: Kritisk tænkning

Maja har lært, at den bedste forsvar mod skepsis er kritisk tænkning — at spørge efter beviser og selv regne efter.

  1. En skepticist siger, at der var en varmere periode i middelalderen. Men data viser, at i middelalderen var det 14,0° i gennemsnit, og i dag er det 14,9°. Hvor meget varmere er det nu?
  2. En undersøgelse viser, at 84 procent af danskerne tror på klimaforandringer. 16 procent tvivler. Hvis 1 000 danskere spørges, hvor mange tror på klimaforandringer?
  3. En skole underviser 350 elever i klimavidenskab. Hver elev lærer 6 fakta. Hvor mange fakta lærer alle elever i alt?
  4. 96 forældre deltager i et klimainfo-møde. De sidder ved 12 borde. Hvor mange forældre sidder ved hvert bord?
  5. I uge 1 lærer Maja 5 klimafakta, i uge 2 lærer hun 8, og i uge 3 lærer hun 12. Hvor mange fakta lærer hun i alt over 3 uger?
  6. 🧩 Problemløsning — Grubleren! Maja vil bevise, at klimaet ændrer sig, med tal. a) Hun finder data, der viser, at den globale temperatur stiger 0,2° hvert 10. år. Hvor meget stiger den på 50 år? b) Hvis temperaturen i 2024 er 14,9°, hvad er den i 2074? c) En skepticist siger, at 0,2° er lidt. Hvis isen smelter 3 meter pr. 0,2° stigning, hvor mange meter is smelter på 50 år?

Lærervejledning

Svar:

  1. 14 476 studier | 2. 1,2° | 3. 9 700 forskere | 4. 8 medlemmer | 5. 97/100 | 6. 0,8° | 7. 12 000 studier | 8. 25 | 9. 144 år | 10. 280 ppm | 11. 135 millioner kr. | 12. 360 mennesker | 13. 7/8 | 14. 600 cm² | 15. 400 000 kr. | 16. 78 artikler | 17. 100 000 kr. | 18. 1 600 fejl | 19. 12 målinger | 20. 14 dage | 21. 1/5 | 22. 450 m² | 23. 900 | 24. 3 000 forskere | 25. 0,9° | 26. 840 danskere | 27. 2 100 fakta | 28. 8 forældre | 29. 25 fakta | 30. a) 1,0°, b) 15,9°, c) 15 meter

Faglige mål: Addition og subtraktion med store tal, multiplikation, division, brøker, areal, koordinatsystem, talmønstre, procent, addition af 3 tal

Differentiering:

Tema-forbindelse: Eleverne lærer, at kritisk tænkning og matematik er de bedste værktøjer til at gennemskue klimaskepsis, og at videnskabelig metode bygger på data og beviser — ikke mening.