Månen er menneskehedens nærmeste nabo i rummet — og den eneste himmelkrop, vi har sat vores fod på! I år 1969 landede Apollo 11 på Månen, og Neil Armstrong tog sit berømte "et lille skridt". Nu skal du regne på kratre, tidevand og måne-eksperimenter!
Opgaverne (1-30) dækker Fælles Mål for 3. klasse og er bygget op omkring principperne fra Det Tænkende Klasserum.
Navn: _______________________ Klasse: _________ Dato: _________
🌙 Månen — menneskehedens første skridt (År 1969)
Året er 1969. Du er et 9-årigt barn i Danmark, og du sidder foran fjernsynet sammen med hele din familie. Billederne flimrer — rumskibet Apollo 11 er netop landet på Månen! Neil Armstrong træder ud, og du kan se hans fodspor i støvet. Du vil regne på alt det, der gør Månen speciel!
Kapitel 1: Første skridt på Månen
Den 20. juli 1969 landede Apollo 11 på Månen. Neil Armstrong og Buzz Aldrin blev de første mennesker, der gik på en anden verden. De opholdt sig i cirka 21 timer på Månens overflade.
Opgave 1 (Plus med store tal): Apollo 11-rumskibet rejste 384.400 km til Månen. På vej hjem rejste det 384.400 km tilbage. Hvor mange km rejste det i alt? Svar: ___________________ km
Opgave 2 (Minus): Månen har en diameter på 3.474 km. Merkur har en diameter på 4.879 km. Hvor meget større i diameter er Merkur end Månen? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ km
Opgave 3 (Gange): Apollo 11 havde 3 astronauter. Hver astronaut havde 7 vigtige instrumenter med på Månen. Hvor mange instrumenter var der i alt? Svar: ________ · ________ = ________ instrumenter
Opgave 4 (Division): 42 månesten blev indsamlet af Apollo-astronauterne. De skal deles ligeligt i 6 forskningsgrupper. Hvor mange månesten får hver gruppe? Svar: ________ : ________ = ________ månesten
Opgave 5 (Brøker): Månens overflade er dækket af kratere, sletter og bjerge. Cirka 1/3 af overfladen er mørke sletter (maria). Hvis vi tænker på 9 dele af overfladen, hvor mange dele er da mørke sletter? Svar: ___________________ dele
Opgave 6 (Geometri): Et rektangulært månekort måler 16 cm i længden og 9 cm i bredden. Hvad er arealet af kortet? Svar: ___________________ kvadratcentimeter (cm²)
Opgave 7 (Geometri): Hvor mange centimeter kanten går der rundt om månekortet fra opgave 6? Svar: ___________________ cm
Opgave 8 (Tid): Armstrong og Aldrin var på Månens overflade i 21 timer og 36 minutter. Hvor mange minutter er 21 timer? Svar: ________ · ________ = ________ minutter
Kapitel 2: Kratre og månestøv
Månens overflade er dækket af kratere og fint støv — der er ingen vind og ingen regn til at udviske dem. Nogle kratere er milliarder af år gamle!
Opgave 9 (Plus med store tal): Et stort krater på Månen måler 245 km i diameter, og et andet måler 178 km. Hvad er den samlede diameter for begge kratere? Svar: ___________________ km
Opgave 10 (Minus): Det dybeste krater på Månen er 8.200 meter dybt. Et gennemsnitligt krater er 3.500 meter dybt. Hvor meget dybere er det dybeste krater? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ meter
Opgave 11 (Gange): En astronaut tager 8 månestensprøver pr. time. Hvor mange prøver tager han på 6 timer? Svar: ________ · ________ = ________ prøver
Opgave 12 (Division): 54 månekratre skal katalogiseres i 6 størrelseskategorier. Hvor mange kratere er der i hver kategori? Svar: ________ : ________ = ________ kratere
Opgave 13 (Koordinatsystem): På et månekort viser x-aksen længdegrad og y-aksen breddegrad. Landingsstedet for Apollo 11 ligger ved (0, 0). En rover kører 4 enheder mod højre og 3 enheder op. Hvilket koordinat har roveren nu? Svar: Punktet ( _________ , _________ )
Opgave 14 (Talmønster): Månekratrenes diameter i et område: 5 km, 10 km, 15 km, 20 km, ___. Hvad er det næste tal? Svar: ___________________ km
Opgave 15 (Vægt): En astronaut vejer 90 kg på Jorden, men kun 15 kg på Månen på grund af den lave tyngdekraft. Hvor meget mindre vejer astronauten på Månen? Svar: ___________________ kg
Opgave 16 (Længde): Månens omkreds er 10.921 km. Hvor meget mere end 10.000 km er det? Svar: ___________________ km
Kapitel 3: Tidevand og Månens kredslov
Månen trækker i Jordens oceaner og skaber tidevand — to gange om dagen går vandet ind og ud! Månen kredser også om Jorden og viser os forskellige faser.
Opgave 17 (Plus af 3 tal): Tre tidevandsmålinger giver: 234 cm, 178 cm og 56 cm. Hvad er den samlede vandstand for de tre målinger? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ cm
Opgave 18 (Gange): Månen fuldfører et kredsløb om Jorden på cirka 27 dage. Hvor mange dage tager det for Månen at fuldføre 3 kredsløb? Svar: ________ · ________ = ________ dage
Opgave 19 (Geometri): En rektangulær månebase er 12 meter lang og 8 meter bred. Hvad er arealet af månebasen? Svar: ___________________ kvadratmeter (m²)
Opgave 20 (Geometri): Hvor lang er kanten omkring månebasen fra opgave 19? Svar: ___________________ meter
Opgave 21 (Brøker): Af 12 månefaser i et år er 1/4 nye måne. Hvor mange nye måner er der i et år? Svar: ___________________ nye måner
Opgave 22 (Tid): Et tidevand går fra flod til ebbe fra kl. 06:15 til kl. 12:30 og fra ebbe til flod fra kl. 12:30 til kl. 18:45. Hvor lang tid tager en hel cyklus? Svar: ________ timer og ________ minutter
Opgave 23 (Minus): Der er 1.923 registrerede kratere på Månens forside. Et forskerhold har undersøgt 847 af dem. Hvor mange kratere mangler at blive undersøgt? Beregning: ____________________________________ Svar: ___________________ kratere
Kapitel 4: Apollo-programmet og fremtiden
Apollo-programmet sendte 12 astronauter til Månen mellem 1969 og 1972. I dag planlægger NASA nye månemissioner — og måske vil du en dag selv rejse til Månen!
Opgave 24 (Gange): Apollo-programmet havde 6 månelandinger med 2 astronauter på overfladen hver gang. Hvor mange astronaut-månevandringer var der i alt? Svar: ________ · ________ = ________ månevandringer
Opgave 25 (Division): 72 månesten fra Apollo-missionerne skal deles ligeligt i 9 forskningslaboratorier. Hvor mange månesten får hvert laboratorium? Svar: ________ : ________ = ________ månesten
Opgave 26 (Plus): Tre Apollo-missioner bragte hjem månesten: 22 kg, 34 kg og 78 kg. Hvor meget vejede de tilsammen? Svar: ___________________ kg
Opgave 27 (Tid/Kalender): Apollo 11 landede på Månen i juli 1969. Hvor mange år er der gået fra juli 1969 til juli 2026? Svar: ___________________ år
Opgave 28 (Vægt): En månerover vejer 210 kg på Jorden. På Månen vejer den kun 1/6. Hvor mange kg vejer roveren på Månen? Svar: ___________________ kg
Opgave 29 (Årstal): Apollo 11 landede på Månen i år 1969. Apollo 17 var den sidste månelanding i år 1972. Hvor mange år varede Apollo-månelandingerne? Beregning: _____________________________________ Svar: _________
Opgave 30 (Problemløsning - Grubleren!): Galileo observerede Månen gennem sit teleskop i år 1610. Apollo 11 landede på Månen i år 1969. Artemis-programmet planlægger at sende mennesker tilbage til Månen i år 2026. Hvor mange år er der mellem Galileos observation og Apollo 11? Og hvor mange år er der fra Apollo 11 til Artemis?
Beregning: _____________________________________________ Svar: Der er ________ år mellem Galileo og Apollo 11, og ________ år fra Apollo 11 til Artemis!
Lærervejledning & Didaktiske pointer:
Dette sæt fokuserer på Månen med emner som Apollo-programmet, kratere, tidevand og månefaser. Børnene arbejder med autentiske data fra månelandingerne og Månens egenskaber.
I tråd med Det Tænkende Klasserum træner sættet Fælles Mål for 3. klasse (Fase 3):
- Trecifret addition og subtraktion (med/uden talskift)
- Multiplikation og division i konteks (den lille tabel)
- Brøkforståelse (1/3 og 1/4 af en mængde)
- Geometri (areal/omkreds af rektangler, koordinatsystem)
- Måleenheder (tid, vægt i kg, længde i km)
- Opgave 30 er en "Grubler", der kombinerer historisk kronologi (1610 → 1969 → 2026). Tværfagligt potentiale med natur/teknologi (astronomi og rumfart) og historie (Apollo-programmet).